Lea Porsager

Soil Solarization (a.k.a. the Sønderholm Experiment)

Lea Porsagers praksis har sine rødder i konceptuel tænkning, film, installation, performance, fotografi, tekst og bøger, og undersøger de i vores kultur mindre rodfæstede fænomener såsom okkultisme og alternative subkulturer som rum for modstand og andethed. Virkeligheden søges overskredet, forvandlet, ligesom der udarbejdes strategier for udvidelse af sanserne, hvor et mål så kan være at opnå – fx via hypnose og meditation – alternative stadier i bevidstheden, for derved at kunne eksperimentere med nye forbindelser til objekter, kroppe, tanker og fænomener.

Til Forespørgsler i jord og kunst bidrager Porsager med værket Soil Solarization (a.k.a. the Sønderholm Experiment). Oversat fra engelsk lyder Porsagers værkkommentar således:

“Bregner fra den jyske skov. Uld fra de jyske drøvtyggende pattedyr med tykke pelsdragte. Træpæle. En snoet aluminiumsbregne. En muteret aluminiumsbregne. Aluminium kvante-myreæg-megasporer. Film (Miljøvenlig Fremgangsmåde).

Filmen er et dokument af synteser – en sammenbringning af deltagere i Sønderholm Fællesskabet – og byder på en dag med “konstellationsarbejde” med myrer, bregner, uld, træpæle og mennesker. Solariseret af synske stråler og akkompagneret af lyden af menneskestemmer der går “AARRR”, svarer filmens fotografiske overflade igen i olierede metalliske røde, blå, gule, grønne og lilla farver.

Via en Miljøvenlig Fremgangsmåde (som i en re-eksponering af Avantgarde-Solen) erstatter Sønderholm Fællesskabet dets rødder med L’Anus Solaires sammenblandede stråler. I Kunsthal Aarhus er alle elementerne, som blev anvendt under eksperimentet, dækket til af gennemsigtigt polyætylenplastik, som normalt bruges som vækstfremmer hos planter ved at forstærke solens stråler. På toppen af plastikoverfladerne er der forskellige aluminiserede avantgarde’ish nipsting, spirallerende former og figurer: “Snailfather” (Sneglefar), “Coiled Adolescent Fern” (Snoet Halvvoksen Bregne) og “Quantum Mega Spores” (Kvante Megasporer).

Soil Solarization (også kaldet Sønderholm-Eksperimentet) ombetrækker former og strategier som leder tankerne hen på dem man kan finde på Århus Rapportens obskure sider, og antyder på en eller anden måde, at det man kan stille op med provinsavantgarden er at spille den af på gammelt ragelse. Det ene selvmorderiske Solar-Anus stikker ud af det næste. O Luminøse Annulus!”


Lea Porsager (f. 1981) er kunstner, uddannet fra det Kongelige Danske Kunstakademi i København og Städelschule i Frankfurt am Main. Hendes medier omfatter film, skulptur, fotografi og tekst. I 2012 udstillede hun Anatta Experiment på dOCUMENTA(13) i Kassel, Tyskland. Seneste soloudstilling er FOOD FOR THE MOON — Sluggish and Well-lubricated, som fandt sted på Henie Onstad Kunstsenter i Norge.


OG PÅ ENGELSK:

Soil Solarization (a.k.a. the Sønderholm Experiment)

Ferns from the jutlandish forest. Wool from the jutlandish ruminant mammal with a thick coat. Wooden poles. A coiled aluminum fern. A mutated aluminum fern. Aluminum quantum ant-egg megaspores. Film (Environmentally Friendly Method). 

The film is a document of synthesis — a putting-together of participants in the Sønderholm Community — and features a day of “constellation work” with ants, ferns, wool, wooden poles, and people. Solarized by psychic rays and accompanied by the sound of human voices going “AARRR,” the film's photographic surface responds in oily metallic reds, blues, yellows, greens, and purples. 

By way of an Environmentally Friendly Method (as in re-exposure to the Avant-garde Sun), the Sønderholm Community replaces its roots with the confused rays of L'Anus Solaire. In Kunsthal Aarhus, all the elements used in the experiment are covered by transparent polyethylene plastic, ordinarily used to promote growth in plants by amplifying the sun's rays. Placed on top of the plastic surface are various aluminized avant-gardish notions, spiraling forms and figures: “Snail Father,” “Coiled Adolescent Fern,” and “Quantum Mega Spores.” 

Soil Solarization (a.k.a. the Sønderholm Experiment) re-covers forms and strategies suggestive of those found in the obscure pages of “Aarhus Rapport.” Somehow implying that all there is to do in provincial avant-garde is to jerk off old stuff. One suicidal Solar Anus protruding from another! O Luminous Annulus!